Hvem Er Vi?
København
2026
Bag Solace står Bathsheba og Bella, som begge har personlige erfaringer med omsorgssvigt, men har valgt forskellige måder at forholde sig til og dele deres historier på.
Bathsheba er musiker og sangskriver. Hun er vokset op i et hjem præget af omsorgssvigt med psykisk vold, og har som konsekvens af det været gennem flere forløb i psykiatrien og blev som 15-årig smidt ud hjemmefra. Gennem sin musik har hun åbent delt sine erfaringer og brugt sin stemme til at sætte ord på nogle af de svære sider af livet.
Bella arbejder som retorisk rådgiver. Gennem de seneste ni år har hun arbejdet for at styrke minoriteters og unges stemmer i samfundet med særligt fokus på kvinder og personer med anden etnisk baggrund. Bella kommer fra lignende opvækst som Bathsheba med psykisk vold, men har valgt at holde sin historie privat og i stedet brugt den som drivkraft i sit arbejde og sport.
Netop vores forskellige tilgange til at bearbejde og leve med vores erfaringer er en central del af tanken bag Solace. Vi tror på, at der ikke findes én rigtig måde at forholde sig til de svigt man har oplevet.
Vi er begge mere end det, vi kommer fra. Og det er netop dét, vi ønsker, at Solace skal afspejle.
Man behøver hverken at have oplevet det samme som os, eller andre i vores community for at kunne være en del af et vores fællesskab. Et fællesskab, hvor der er plads til vores forskellige historier, men hvor vi også kan mødes om alt det, vi er, ud over det, vi bærer med os, og alt det, vi endnu har til gode at opleve sammen.